Gamle klummer

Klummer fra Information og Politiken i perioden 1996-2001



Den arabiske arv

"En regnorm, et tordenbrag og en følelse er selvfølgelig vidt forskellige fænomener, men ved selve deres væren er de dog i en eller anden dyb forstand ens, for så vidt som de alle adskiller sig fra intetheden”

Politken, Bøger 15. december 2001


Gensidighed

Spejlneuronerne er lige så lidt forklaringen på, at vi kan føle gensidighed, som øjnene er en forklaring på, at vi kan læse.

Politiken, Bøger 24. november 2001


Gud og Darwin

Hvis er sjælen, Guds eller menneskets?

Politiken, Bøger 17. november 2001


Rue Darwin og rue Lamarck

En historie om tidligere stormagters selvfortællinger. Er hundredeårskrigen nogensinde blevet afsluttet?

Politiken, Bøger 29. september 2001


Blanding af hjerner

Når menneskeceller hjælper med til at lave makakabens hjerne.

Politiken, Bøger 22. september 2001


Jeg, en kopi

Om kloning af mennesker: "Værst er det selvfølgelig for den lille dreng, der er en kopi af sin far, eller den lille pige, der er en kopi af sin mor. Hvilke betændte familiespejlinger ligger der ikke og venter på disse stakler?"

Politiken, Bøger 8. september 2001


Hvad er meningen?

Er der en mening med naturens indretning?

Politiken, Bøger 25. august 2001


Idealisme, Ak!

Hvad er det der gør, at det er så betændt at afsværge sig sin materialistiske barnetro? Hvorfor er stof mindre mystisk end følelse?

Politiken, Bøger 14. .april 2001


Varen og væren

Varen indebærer at tiden rinder, dvs at den ikke kan opdeles i diskrete punkter på en tidslinie. 

Politken, Bøger 7. april 2001


Ikke

Mange dyr forstår givetvis en trussel, hvis indhold er ‘du må ikke’. Men på et tidspunkt opstod der et væsen, som var i stand til at tænke den tanke, at ‘du må ikke’ havde en formel lighed med ‘han må ikke’, og som kunne abstrahere sig frem til det nøgne ‘ikke’.

Politiken, Bøger 17. marts 2001


Semiotik

Semiotik handler om tilværelsens betydningsaspekt, dvs.”studiet af produktion, overførsel, modtagelse, fortolkning, reaktion på og lagring af betydning ved hjælp af tegn”  som encyklopædien formulerer det.

Politiken, Bøger 3. februar 2001


Den kreative natur

Om Giordano Bruno og Galilei;  om alliancen mellem kirken og Galileis naturvidenskab; dogmet om den passive natur.

Politiken, Bøger 13. januar 2001




Udenfor, indeni

"Alt liv har et indre, som forholder sig til noget ydre. Det kan man efter min bedste mening ikke beskylde sten, vand eller andre livløse ting for.

Politiken 23. december 2000


Morgenbakken

Det handler om “semiotisk afstivning”, dvs om at sikre det rette forløb af  en proces ved hjælp af tegngivning, kommunikation i bredeste forstand. Det virker overalt, fra ringduens parringsritual til middelalderens katedraler.

Politiken, Bøger 2. december 2000


Slægters gang

Agerbrugernes arvemasse fortængte nomadernes i Europa.

Politiken, Bøger 21. okrober 2000


Proportionssans

Man kan nok spørge sig selv, hvor mange stoffer der mon ville kunne overleve en så massiv forskningssatsning som den, tobakken har været udsat for. (nej, jeg har ikke røget de sidste 27 år).

Politiken, Bøger 9. september 2000

Intuition

Kvindelig intuition er i virkeligheden ikke andet end rationelle slutninger draget på baggrund af en selvfølgelig viden, som mænd mangler, fordi deres nysgerrighed typisk retter sig andetsteds hen. 

Politiken, Bøger 19. august 2000


Som-om-heden

Virtuel virkelighed er langt fra nogen nyhed. Ordet bogorm var tidligere betegnelsen for den slags gemytter, der i overdrevne doser hengav sig til virtualitetens narkotikum. Europæisk kultur er måske netop speciel i kraft af sit sofistikerede forhold til som-om virkeligheden.

Politiken, Bøger 20. maj 2000


Form

Ringeagten for verdens formaspekt har dybe rødder i filosofi og videnskab. Men IT æraen giver måske nu form-aspektet af vores verden nyt liv.

Politiken, Bøger 22. april 2000   


Ikon

Ikoner er vel alle tegns moder. Og dog er ikonet paradoksalt,  for hvis noget skal ligne, må det jo være forskelligt fra det, det ligner. Man får en mistanke om, at et ikon altid er en lille smule symbolagtigt.

Politiken, Bøger 8. april 2000


Griseri?

Kloning af organer er da højst unaturligt.  Men at være unaturlig er vel netop menneskets natur. 

Politiken, Bøger 25. marts 2000  


Ekspertise i krise

Naturen har ingen større glæde af at 25% af landbrugsproduktionen  foregår efter de helligste økologiske forskrifter, hvis de 75% foregår efter  almindelige kemiske principper. 

Politiken, Bøger 4. marts 2000


Etik, ak

Al ekspertviden rummer i sig nødvendigvis et element af reduktionisme - vi kunne kalde det nærsyn.“Ekspertificeringen” af samfundet indebærer, at vi bliver nærsynede på alle livets områder. 

Politiken, Bøger 29. januar 2000


Det mangetydige gen

I betragtning af hvor hyppigt ordet "gen" bruges, skulle man tro, der var tale om en veldefineret enhed, men ingenlunde så. Det gen, Richard Dawkins teorier hviler på, er et helt andet gen, end det biokemikere taler om, når de bruger ordet. 

Politiken Bøger 15. januar 2000


Kromosom 22

Tekster forstår ikke sig selv- Heller ikke gener. 

NUTIDIG KOMMENTAR: Få år efter denne klumme blev skrevet viste det sig, at det menneskelige genom kun rummer ca 22.000 gener, ikke 100.000, som man åbenbart endnu troede i 1999.

Politiken, Bøger 1. januar 2.000





Hvorfor banker hjertet?

Vi må forstå verden på en sådan måde, at det ikke er absurd at påstå, at den selv har frembragt os    

Politiken, Bøger 30 oktober 1999


Slimet tid

I computeren optræder tiden som en serie af adskilte logiske tilstande. Naturens processer er derimod kontinuerte i tid og rum. De er dynamisk organiseret snarere end logisk.

Poltiken, Bøger 9. oktober 1999


Incest

Prægning gennem nær opvækst er måden naturen har fundet til at sikre mod indavl. Den er selvfølgelig ikke vandtæt, men det er den bedste vi har.

Politiken 25. september 1999


Sprog og kranier

Terrence Deacons teori om sproget aom en slags kuvøse for hjernen

Politiken, Bøger 18. september 1999


Filosofi i kød og blod

Over hele kloden gælder det, at positive følelser er "varme" (som når det lille barn bliver holdt om), lykke er altid "op", intimitet er "nærhed", vigtigt er "stort", at forstå er at "fatte" osv.  Den oplevelse at være en lille nyfødt menneskekrop er fælles for os alle sammen.

Politiken, Bøger 4. september 1999


Den dumme natur

Når de unge fra barnsben har fået prentet ind i knolden at naturen er dum, er det jo ikke så mærkeligt, at de ikke har lyst til at bruge deres liv på at studere den. Men i og med at teknologien er trængt ind i hvad vi kunne kalde det menneskelige betydningsunivers, har det vist sig, at der findes mere raffinerede teknologiske beherskelsesformer end deterministisk kontrol. Det er ikke længere teknologisk produktivt at betragte naturen som dum.   

Politikens kronik, 17. januar 1999




Tankens Placebo

Teoretisk behandles menneskekroppen som et rent mekanisk biokemisk system og tillader sig at efterlade det psykiske liv som en slags tilføjet flødeskum oven på lagkagen, som psykologerne så kan more sig med.   

Information. Feedback. 9. november 1998

 

Videnskabskrig

Er naturvidenskaben en social konstruktion? Findes planteriget?

Information 16. februar 1998





Kører EU toget baglæns?.pdf

Afstemningen op til Amsterdam traktaten. Det tog mig næsten 10 år at bekvemme mig til at drage den logiske  konsekvens [af disse indsigter] og erklære mig som tilhænger af den europæiske integrationsproces. Endnu i 1986 valgte jeg skammeligt at "glemme" at afgive min stemme - så stærk var den emotionelle uvilje mod at komme ud af skabet som EU tilhænger.

Information, 9./10. august 1997


Bakteriernes vel

Om rengøringstosserier

Information 8. december 1997


Oh - hellige objekt

Hvis næsehornet uddør, gør det mig nu altså mere trist, end hvis en hob fluegener forsvinder fra verden.

Information, 10. november 1997


Hvis er smilet?

Rigtig kommunikation er som et smil, der bryder frem uden, at man ved af det.

Information, 26. maj 1997


Kopiens æra

Om kloning, genetisk eller gennem TV.  Vé de aparte i denne småborgerlige tid, hvor det højeste mål er blevet at kopiere det korrekte liv, som medierne viser os det.

Information, 7. april 1997

 

Brugergrænsefladen

Om mødet mellem to slags rationaliteter.

NUTIDIG KOMMENTAR: Her kan man se, hvor hurtigt det går. Firmaerne har siden dengang forstået, at designet af brugergrænsefladen skal komme brugerens rationalitet imøde. Hmanistiske kompetencer er derfor blevet meget mere efterspurgte i tekniologiudviklingen (som klummmen i øvrigt profeterer).

Information, 10. marts 1997


Overflader

Asymmetrien mellem inde og ude er kilden til kommunikation. Overfladen kom først, så kom livet og dermed alt det sjove med ind og ud.

Information, 10. februar (muligvis 10.  januar?) 1997


Forudsig ej alting

Om nedadvirkende kausaltet: når f. eks. planetens kemi afgøres af begivenheder der udspiller sig på et økologisk niveau.

Information, 3. februar 1997


Kemofili

Kemien er ikke nøglen, til hvem vi er. At dele kemi med hinanden er derfor et intetsigende udsagn.

Information, 13. januar 1997





Huller

Er omkredsen en del af hullet eller en del af det, der hul i?

Information, 23. december 1996



Med på en kigger. Kan man se bevidstheden?

Om at se. Om skellet mellem “jeg” og “det” (grammatisk 1. person og 3. person)

Information, 16. december 1996


Den skæve gang

Over for sortsynets nydelse sætter jeg af princip optimismens sure pligt.

Information, 25. november 1996


Hvis skelet?

Hvem ejer fortiden? Et tidligt opgør med kulturalismen.

Information, 18. november 1996


Dumme Azalea

Måske kræver det større intelligens at kunne opfylde spindesidens traditionelle forpligtelser, end det gør at spille hanbaviani forskerverdenen.

Information, 23 september 1996


Det store i det små

Det er kun på grund af naturlovenes pertentlighed, at vi mennesker kan være vilde og storslåede. Naturlovenes kedsommelighed er ikke et argument for sjælen.

Information 26. august 1996


Planters husdyr

Succeshistorier i det levendes verden handler ofte om fællesskab, symbiose. 

Information, 5. august 1996


På kant af kaos

Neodarwinismen kan overleve, hvis den kan leve med at naturlig selektion detroniseres sm evolutionens hovedmekanisme. Om David Depew og Bruce Webers bog “Darwinism Evolving”.

Information, 15. juli 1996


Det arvelige miljø

Vendt mod Richard Dawkins’ forførende idé om, at et dyr blot er genernes måde at lave nye gener på, kunne man omvendt hævde, at en fugl blot er en redes måde at lave en ny rede på. Men pointen er selvfølgelig, at begge påstande er absurde. Brandmyrer kan illustrere hvorfor.

Information, 1. juli 1996


Entropiens liv

Entropi er et udtryk for rod på det molekylære plan. Termodynamikkens 2. hovedsætning indebærer, at entropien er bundet til at vokse i vores univers. Hvordan kan det forenens med evolution, der jo er det samme som dannelse af nu orden, altså et fald i entropi? Måske er “loven om maximal entropi-produktion” et svar.

Information, 3. juni 1996


Psykisk energi

Hvor der handles, der spildes. Det er et grundvilkår ved eksistensen, som er en folkelig formulering af det, der kaldes termodynamikkens 2. hovedsætning - også kaldet entropiloven. At holde regnskab med spildet, entropien, er lige så vigtigt aom at være energisk. Entropi og energi skal være i balance. Rendyrket "mere kul på” er ikke godt. Det skaber for meget spild, dvs. forurening. Psykisk energi er heller ikke godt, hvis det ikke modsvares af dybde, nænsomhed og overblik.

Information, 20. maj 1996


At styre

Ét er søkort at læse, noget andet skib at føre. det menneskelige genom svarer til søkortet ikke til kaptajnen. Søkort og genomer styrer ikke noget som helst, begge skal tydes af “nogen” før de kan gøre nytte (Kaptajnen hhv. Cellen/Organismen)

Information, 20.-21. april 1996



Revideret 12. februar 2016






19© Jesper Hoffmeyer 2013