Tro på tvivl. Kritik af religiøs og videnskabelig ufornuft

Ries Forlag 2009


Det kan godt være, det er dybt menneskeligt at være troende. Men mennesket er helt sikkert det eneste dyr, der kan tvivle. Intet er nemmere end at blive i sin tro. At blive i sin tvivl, at tåle den, er den egentlige opgave. Det er det, der gør os til ansvarlige mennesker. På det ene punkt vælger jeg at være troende.



Der er mere mellem himmel og jord, end man tror, hedder det. Udtrykket underforstår, at der foregår ting og sager i verden, som videnskab og rationel fornuft ikke har styr på. Og pointen er som regel, at vi har brug for religiøse eller på anden måde "overnaturlige" forklaringer, hvis vi vil begribe vores verden.

I denne bog skal vi uddrage en anden pointe. For vist er der "mere mellem himmmel og jord, end man tror", men hvorfor er det lige videnskabens problem? Det forunderlige er trods alt, at vi overhovedet tror eller ved noget som helst. En skildpadde eller en høne tror formentlig ikke noget og ved vel endnu mindre, og selv hunde eller aber har kun yderst begrænset viden. Så hvordan kan det gå til, at vi mennesker ved så meget og tror så meget?


Eksempel på emergens: fugleflok


Videnskaben har vist sig som en mageløs kilde til viden og forståelse. Men i betragtning af, hvor uvidende og hjælpeløse vi mennesker kommer ind i verden, er det vel ikke mærkeligt, at vi langt fra kan hævde at forstå "alt mellem himmel og jord". Og hvordan religiøse eller overnaturlige forklaringer skal kunne afhjælpe det problem er uklart. Religiøse eller mystiske åbenbaringer og ritualer kan utvivlsomt skabe en følelse af en sikker fælles viden blandt de troende. Men et enkelt blik på uenigheden mellem verdens milliarder af troende antyder vilkårligheden af en trosbaseret sikkerhed. Hvis den ene milliard har ret i sin tro, betyder det så ikke, at de mange andre milliarder har uret?

Religionen hjælper os altså lige så lidt som videnskaben af med problemet om, hvad der skjuler sig for os mellem himmel og jord.


Sidst ændret 18. marts 2013



19© Jesper Hoffmeyer 2013